Kogebog‎ > ‎Vegetarhovedretter‎ > ‎

Svampepostej med nødder

Personer
4-6

Ingredienser
1 dl parpoiled spelt
2 dl vand
½ tsk salt
1 løg, groftrevet
1 fed hvidløg, finthakket
1 spsk olivenolie
25 g hasselnødder, finthakket
250 g champignon, hakket / groftrevet
1 lille squash / courgette - 250 g, groftreven
1 spsk olivenolie
2 æg
1½ dl yoghurt / tykmælk
½ - 1 tsk salt
Lidt groftkværnet peber
1 tsk. timian

Fremgangsmåde
  1. Spelt kernerne koges med vand tilsat salt i 30 min.
  2. Løg og hvidløg svitses i olie og steges bløde. Når de er næsten færdige, tilsættes nødderne. Sættes til side.
  3. Svampe og squash svitses i olie, indtil vand er dampet væk.
  4. Speltkerner, løg, hvidløg, nødder, svampe og squash afkøles lidt, inden æg, yoghurt, salt, peber og timian røres i.
  5. Blandingen hældes i et ildfast fad, en tærteform eller lign, og bages i ovnen v. 180 °C i varmtluftsovn i 40-60 min. – alt afhængig af formens størrelse og dybde.
Serveres med årstidens grøntsager samt kartofler (f.eks. hele bagte eller ovnstegte i både) og groft brød.
Comments