Marineret kylling

Personer

4

Ingredienser

1 kylling, 1500 g eller kyllingestykker svarende til 4 personer

Marinade

1 fed revet eller presset hvidløg

3 spsk friskrevet ingefær

1-2 dl rødvin

½ dl tamari (speciel velsmagende soyasauce, helsekost)

½ tsk chili

1 tsk basilikum, tørret eller 1 spsk frisk

1 tsk fines herbes

1 tsk timian

salt, peber

Fremgangsmåde

  1. Marinaden røres sammen og hældes over kyllingen. Hvis den er i en form hvor der kun lige er plads til den bliver den helt dækket af marinade, ellers må den vendes nogle gange.

  2. Hviler i køleskab i marinaden i mindst 2 timer og helst natten over.

  3. Kyllingen lægges i et ovnfast fad, marinaden hældes ved, og retten steges i ovnen ved 200 °C i ca. 1 time.

  4. Marinade / stegesky hældes fra og bruges til sauce (jævnes med lidt maizena).

  5. Serveres med ris, rissalat, ovnkartofler og en form for grøntsager (råsalat, marinerede bønner eller lign.).

Tips

Meget nem gæstemad, idet kyllingen kan marineres om morgenen, og fadet sættes i ovnen 1 time før gæsterne kommer.