Kogebog‎ > ‎Vegetarhovedretter‎ > ‎

Asparges-spinatterrine

Ingredienser

1 pakke frosset hel spinat (450 g)
1 ds. hele asparges (270 g)
4 æg
3 dl creme fraiche 9 %
50 g reven ost, maks. 30+
salt og peber

Tilbehør

Groft brød, tomatsalat og evt. røget kød f.eks. svinemørbrad, skinke, fasanbryst eller koldrøget fisk f.eks. laks eller hellefisk

Fremgangsmåde

  1. Spinaten tøes op og vrides i et viskestykke.
  2. Halvdelen af spinaten fordeles i bunden af en aflang bageform beklædt med bagepapir.
  3. Asparges fordeles over og derefter resten af spinaten.
  4. Æg, creme fraiche, ost, salt og peber piskes sammen og hældes henover.
  5. Fadet sættes i ovnen ved 190 ˚C i ca. 30-40 min. indtil terrinen er fast.

Tips til en mere fedtfattig udgave

Udskift creme fraiche med surmælksprodukt med max 1,5 % fedt (A38, fromage frais mm.)

Comments