Svinemørbrad – stegt med bacon, tomat og spinat

Personer
4

Ingredienser
1 afpudset svinemørbrad, mellemstor - ca. 400-500 g
1 tsk rapsolie
Salt, peber

4 håndfulde spinat
1 tsk rapsolie

Ca. 1 dl salvieblade, grofthakkede
Ca. 2 dl oreganoblade, grofthakkede
Evt. 1 fed hvidløg
400 g tomater eller 1 ds. hakkede tomater

150 g bacon i skiver

Fremgangsmåde
  1. Fjern sølvsenen på svinemørbraden, hvis den ikke er fjernet. Dup mørbraden tør med køkkenrulle.
  2. Brun den i olie på en pande, tag den af panden og drys med salt og peber.
  3. Spinaten skylles godt, og sauter den i olie på panden. Spinaten skal kun lige skifte farve fra lysegrøn til mørkegrøn.
  4. Kog en tomatpasta af krydderurter, hvidløg og tomater, som koges i 10 min m. låg og koges ind i 10 min uden låg – må gerne være lidt ”tør” i det.
  5. Ovnen tændes på 180 °C (varmtluftsovn).
  6. Indpakning af mørbrad:
  7. Bacon anbringes taglagt i et ovnfast fad.
  8. Halvdelen af spinaten lægges herpå.
  9. Svinemørbraden smøres med tomatpastaen og lægges på spinaten.
  10. Ovenpå lægges resten af spinaten.
  11. Bacon lægges ind over det hele, så det hele ligner et indpakket spinatbrød.
  12. Intervalstegning: Sæt mørbraden i den varme ovn i 12 minutter. Tag mørbraden ud af ovnen og lad den trække i 12 minutter. Sæt mørbraden igen i ovnen og steges færdig i 8-12 min. – alt afhængig af tykkelse og ønske om rosa eller gennemstegt.
  13. Mørbraden trækker i ca. 10 min, inden den skæres for.
  14. Serveres med sæsonens grøntsager og asparges kartofler – kogt med lidt løvstikke i kogevandet.
Variation
  • udskift bacon med spegeskinke i tynde skiver
  • udskift frisk spinat med 2 ”håndfulde” helbladet frossen spinat (ca. 75 g)
Comments