Svesker i rødvin

Personer

6-10

Ingredienser

500 g svesker

100 g lyse rosiner

1 flaske rødvin

70 g farin (ca. 1¼ dl)

2 stykker hel kanel

5 stk. hel kardemomme

5 stk. hele nelliker

1 stk. hel ingefær

Skallen af 1 usprøjtet appelsin

Fremgangsmåde

  1. Kom svesker, rosiner, rødvin, farin, krydderier og revet appelsinskal i en gryde og bring det i kog.

  2. Lad blandingen koge svagt ca. 5 minutter.

  3. Tag gryden fra varmen og lad sveskerødvinsblandingen blive kold.

  4. Lad sveskerne trække i rødvinen på et koldt sted mindst 1 time, men gerne 5-6 timer (eller fra dagen før).

  5. Fjern kanelen og anret blandingen i portionsglas. Server meget kold med flødeskum, creme fraiche, vanilleis, græsk yoghurt smagt til med brun farin m.m.

  6. En vidunderlig dessert – det tager kun ca. 10 min at lave den, og jo længere tid sveskerne får lov at trække, jo bedre smag.

Tips: lyse rosiner er at foretrække, men mørke rosiner kan også bruges.